Teides svævebane ude af drift

SVÆVEBANEN PÅ TENERIFE i PROBLEMER: Svævebanen, der bringer turisterne på Tenerife op til toppen af vulkanen Teide, er stadigvæk ude af drift, efter at anlægget fik et utilsigtet stop sidste onsdag. Stoppet var noget af en dramatisk oplevelse for dem, der befandt sig i gondolerne og måtte evakueres med helikopter, men selvfølgelig også ubehageligt for dem, der ventede på at komme ned igen. Ialt 238 mennesker måtte evakueres.

Stoppet skete under en rutinemæssig test af nødbremsesystemet ved en kortvarig reduktion af hastigheden. Processen medførte, at anlægget i stedet foretog et sikkerhedsstop og låste sig fast.

Det var ventet, at svævebanen var i drift igen for et par dage siden, men specialister fra leverandøren, et schweizisk firma, arbejder stadig med sagen.

Svævebanen får hvert år en gennemgribende og forebyggende teknisk gennemgang. Desuden er anlægget under konstant overvågning, når det er i drift.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *